Kerneplader er standardiseret iht. DIN EN 61021 i mange af typerne og typeserierne. De fremstilles med en udstansning af det oprindelige materiale og underkastes derefter en varmebehandling for at forbedre de magnetiske egenskaber. Der dannes heraf et tyndt lag oxid, der som regel er tilstrækkeligt til en gensidig isolering. Ønskes der højere krav til isoleringen, kan der påføres et isoleringslag. Især ved små båndtykkelser skal disse håndteres omhyggeligt, så de magnetiske egenskaber ikke reduceres pga. elastiske spændinger eller plastisk deformering.

Kerneplader belægges som regel på skift for at reducere luftspalten. De effektive permeabiliteter, der kan opnås, afhænger ud over materialet af båndtykkelsen samt pladernes form og størrelse, dvs. af forholdet mellem den magnetisk aktive luftspalte og den middel jernvejlængde (forskydningsforhold). ED- og U-pladerne har den mindste relative luftspaltepåvirkning. De er derfor egnede sammen med højpermeable legeringer såsom MUMETALL^® eller VACOPERM^® 100 til overdragere og spoler, hvor der kræves en høj induktans.